Mickey P med omaha-succes i russisk opvisning

Mickey P med omaha-succes i russisk opvisning

I nat var en nogenlunde rolig dag i turneringsverdenen for de danske lykkeriddere.

Helt forgæves var anstrengelserne dog ikke, idet Mickey 'mement_mori' Petersen sent i nat kunne skrive en tredjeplads i den dyre $530 omaha-turnering til det i forvejen bugnende CV.

119 spillere havde valgt at lægge buyin, og det betød en udbetaling på $7735 til danskeren, mens den senere vinder, russeren 'freshleo111', kunne stikke det dobbelte i lommen.

Med til historien hører også, at Mickey med fem spillere tilbage sad i selskab med fire russere. Om den pokerglade nation har kastet sin kærlighed særligt over 4-korts-varianten, eller om der blot har været tale om en særdeles stor omgang russisk skrub, vides ikke.
asd