Fredag kunne vi berette om Ilari "Ziigmund" Sahamies genopstandelse som vinder hos PokerStars, og torsdagens session, som gav et plus på 177.319 dollars var stærkt medvirkende til, at den finske stjerne havde sin bedste uge længe.
Profitten for månedens første syv dage kom til at lyde på 173.812 dollars, og dermed blev han ugens næststørste vinder. Kun overgået af Rui "PepperoniF" Cao med 259.370 dollars. Tredjepladsen gik til "verve.oasis" med 131.843 dollars.
Grundet den indbringende søndag klemte Theo Jørgensen sig lige netop ind i top 10 på det yderste mandat. Han vandt 72.460 dollars.
På minuslisten topper "LuckyGump" med 193.772 dollars, mens Viktor "Isildur1" Blom på andenpladsen tabte 159.878 dollars. Svenskeren er dog stadig i plus for året med 140.073 dollars.
Ilari Sahamies døjer fortsat med et gigantisk underskud i 2011. På PokerStars og Full Tilt har han tabt henholdsvis $641k og $623k. Samlet 1.264.000 dollars - det er mere end 6,6 mio. kr.
Ugens rapport: Ziigmunds bedste uge længe
Acemag.dk