Full Tilt Poker bøjer sig og betaler

Full Tilt Poker bøjer sig og betaler

 

Full Tilt Poker dukkede i slutningen af juli måned op til den første høring hos de britiske spillemyndigheder med en strategi om, at presse en forlængelse af licensen og en ophøvelse af suspensionen  igennem via selskabets gæld til  The Alderney Gambling Control Comission (AGCC), den britiske spillemyndighed.

"Hvis vi får en forlængelse af licensen og suspensionen af denne omstødes, så betaler vi de $400.000 vi skylder myndighederne inden for syv dage," er Full Tilt Pokers juridiske repræsentanter citeret for, at have sagt under høringen.

Nu har Full Tilt Poker dog  betalt det skyldige beløb, hvilket kun kan tolkes som et positivt tegn for de mange tusinde spillere, som stadig lever i håbet om enten,  at få deres penge ud fra Full Tilt Poker, eller kunne grinde videre på det engang så eftertragtede pokersite.

De britiske spillemyndigheder oplyser i en meddelelse, at med indbetaling af de skyldige afgifter er Full Tilt fortsat i besiddelse af en licens, samt at det naturligvis fremmer muligheden for en ophævelse af suspensionen, når parterne igen mødes d. 15  september. Der åbnes altså ikke op for spil her og nu, men det kan også fremme de forhandlinger som angiveligt føres på sidelinjen mellem Full Tilt Poker og en gruppe europæiske investorer.

asd