The Mouth: Full Tilt skylder mig 250.000 dollars

The Mouth: Full Tilt skylder mig 250.000 dollars

Mike "The Mouth" Matusow har, som hans kaldenavn antyder det, aldrig været bleg for at tale i overskrifter til medierne, og nu gør han det på ny. I et interview med Quadjacks.com afslører han, at Full Tilt Poker skylder ham 250.000 dollars ovenpå "Black Friday".

Men endnu mere interessant er det, at han mener at kende Tom Dwans og Daniel Cates' tilgodehavender. Det er ikke småpenge ifølge Matusow. Således skulle Tom "durrrr" Dwan og Daniel "Jungleman12" Cates have henholdsvis 1 og 6 millioner dollars stående på deres respektive konto hos Full Tilt Poker.

Mike "The Mouth" Matusow ser dog lyst på muligheden for at få pengene udbetalt.

"Det er svært for Howard Lederer at tale med nogen, da han er så deprimeret, men alligevel arbejder han og Phil Ivey i døgndrift for at løse problemet. De er ikke typerne, der stikker af fra ansvaret," siger Matusow.
asd