Muligheden for karrierens 12. bracelet lever endnu for Phil Hellmuth under dette års WSOP Main Event, men han havde uden tvivl håbet at begynde dag 4 med en større chipspose, end det bliver tilfældet i aften.
Den indeholder blot 77.000 chips, hvilket nærmest blot er en tredjedel af average. Vanen tro gav Phil Hellmuth da også sin frustration til kende ved sit bord. Særligt modstanderen Garry Gates måtte stå for skud, og de to mødtes i flere verbale sammenstød. Phil Hellmuth var blandt andet stærkt utilfreds med Gates' lyst til at raise.
Men trods alt lever Hellmuth stadig i turneringen, og dermed er han altså også stadig i spil til titlen som WSOP Player Of The Year, hvor han stadig er i front. Men Ben Lamb, som ligger på andenpladsen, er også stadig en del af turneringen på en 174. plads med 354.500 chips. Hellmuths 77k rækker til en 770. plads.
Rasende Hellmuth holder fast i ME med det yderste af neglene
Acemag.dk