Dag 2B er ved at nå sin ende, men det er desværre et stykke tid siden, at både Casper Toft og Frederik Brink kunne kalde det en arbejdsdag ved WSOP Main Event.
For Casper Toft varede dag 2B endda kun sølle tre hænder. Han efterlyste en hurtig doubling med blot 12.625 i startstacken, og muligheden opstod med AK, der dog blev sendt til tælling af 88.
Frederik Brink var endnu dårligere stillet med blot 10.950 i chipsposen, men også han forpassede chancen for en hurtig vitamininsprøjtning. Endda på mere ærgerlig vis, da hans AQ blev slået af KQ efter all-in preflop.
I skrivende stund venter vi på, at dagens sidste level bliver spillet færdig. Vi ved, at Lars Bønding stadig er i live med senest 91k i stacken. Endnu mere positiv er meldingen fra Mickey Petersen, der har bygget op til 160k. Blandt andet har hans QQ netop slået en modstanderes AKs.
Vi vender tilbage med officielle danske counts senere på formiddagen.
WSOP Main Event: Casper Toft og Frederik Brink i lynexits
Acemag.dk