Der er adskillige chefer, som man godt kunne ønske sig at se på filten under årets WSOP, og specielt en spiller glimrer ved sit fravær, Peter Eastgate. Den danske main event vinder fra 2008 blev ellers budt velkommen tilbage af en samlet pokernation, efter hans frivillige, men overraskende tilbagetrækning fra pokeren i efteråret 2010. Peter Eastgate 're-debuterede' under EPT København, herefter var han også med i både NBC Heads Up Championship og EPT Berlin.
Siden blev der igen stille omkring vellidte 'Isser' en spiller man skal langt ned i rækkerne for at høre negativt om, om overhovedet. I april var der en åbning fra Peter Eastgate omkring årets WSOP, om ikke andet så som aktør ved main event, men nu er det helt definitivt, at Peter Eastgate ikke stiller op overhovedet. Acemag fik inden vi drog over 'dammen' to korte meldinger fra den danske ex-verdensmester. Og i den sidste var meldingen helt klar:
"Det er definitivt, at jeg ikke stiller op!"
Så desværre, ingen Peter Eastgate i WSOP 2011.
Glem alt om Eastgate
Acemag.dk