Jeppe Bisgaard var eneste danske islæt, da spillerne mandag tog hul på dag 2 ved WSOP Event #45, $1,000 No-Limit Hold'em. Men selvom han lå ganske godt placeret på en 48. plads ud af de 303 overlevere, er han nu ude af turneringen.
Han kan dog trøste sig med, at det blev til et mindre cash. Hans endelige placering som nummer 146 gav 2.548 dollars. Det var karrierens første cash i Las Vegas.
I samme turnering er Phil Hellmuth i gang med at konsolidere sin føring i Player Of the Year-konkurrencen. Han ligger i den gode ende af stillingen med 48 spillere tilbage. Glenn Mccaffrey er klar chipleader i jagten på førstepræmien på 455.356 dollars.
Jeppe Bisgaard cashede ved WSOP Event #45
Acemag.dk