Jens Hansen kan skimte sommerens andet WSOP-cash i Vegas

Jens Hansen kan skimte sommerens andet WSOP-cash i Vegas

Karrierens første WSOP-cash er blot få dage gammelt for Jens Hansen, og allerede torsdag middag dansk tid spillede han sig et stort skridt nærmere det andet af slagsen.

Han er nemlig klar til dag 2 ved WSOP Event #39, som er en Pot-Limit Hold'em/Omaha med buy-in på 2.500 dollars. 606 stillede op, 131 overlevede dag 1, og Jens Hansen befinder sig på en 72. plads med 27.100 i stacken. Average er 35k, og der er penge til de første 63.

Yderligere en dansker banede sig vej til dag 2, nemlig Martin Fynbo. Han har dog brug for mindst én hurtig dobling med sølle 9.000 på 128. pladsen.

En håndfuld danskere blev busted på dag 1: Kim Frederiksen, Jeppe Bisgaard, Jesper "Kipster" Hougaard, Philip Jacobsen og Frederik Brink.

Ved Event #38, en NLHE med buy-in på 1.500 dollars, klarede to danskere sig videre. Inden dag 2 ligger Kasper Colding nummer 173 med 24.500, mens Frederik Pedersen er nummer 190 med 21k.
asd