I 2004, 2005 og 2008 kunne Barry Greenstein lade sig hylde som vinder af en WSOP-event, men hvis han viser sig at gå hele vejen ved dette års event #27, $10,000 Limit Hold'em Championship, vil det være hans klart største WSOP-gevinst hidtil.
Førstepræmien i en af sommerens største begivenheder i Las Vegas lyder nemlig på 378.642 dollars, men før den er i hus skal den levende pokerlegende forbi yderligere 13 spillere på sidstedagen, dag 3, der begynder i aften dansk tid.
Barry Greenstein ligger placeret på en ottendeplads ud af de sidste 14, og han skal forbi store profiler som Isaac Haxton, Matt Hawrilenko, Nick Schulman og Justin Smith, inden han kan lade sig kåre på ny.
Derimod er Daniel Negreanu ude af turneringen lige uden for pengerækken, selvom han lå chipleader fra dagens start. Canadieren lod i den grad også sin frustration komme til udtryk, da han ifølge Pokernews' bloggere smadrede sine høretelefoner mod gulvet efter en tabt hånd til Steve Landfish. Sidstnævnte, der blev runner up for få dage siden ved Seven Card Stud Championship, ligger nummer 3 inden den afgørende spilledag.
Counts inden dag 3:
1. Matthew Gallin, 575,000
2. Daniel Idema, 524,000
3. Steve Landfish, 493,000
4. Tam Hang, 454,000
5. Domenico Denotaristefani, 354,000
6. Justin Smith, 330,000
7. Richard Brodie, 298,000
8. Nick Schulman, 297,000
9. Barry Greenstein, 251,000
10. Darren Woods, 240,000
11. Matthew Hawrilenko, 210,000
12. Marwan Abdelal, 208,000
13. Hoyt Corkins, 172,000
14. Isaac Haxton, 153,000
Greenstein har kurs mod sit fjerde bracelet - Rasende Negreanu i exit
Acemag.dk