Søndag kunne Patrik Antonius sætte 30.000 dollars ind på kontoen efter tennismatchen med Brandon Adams, men de er ikke de eneste, der har dystet i ketsjersporten i Las Vegas i disse dage. Jakob Tøstesen vandt nemlig et rent dansk opgør med cifrene 6-2, 7-6 over Stefan Raffay. Det udløste bøf og hummer på The Aria.
Men måske Jakob Tøstesen også kan tjene kolde kontanter på sit tennistalent. I hvert fald var Stefan Raffay ikke sen til at opfordre til en revanchematch.
"Giver dig gerne odds 3 på revanche kampen. Any stake," skrev han med et smil på Tøstesens facebook.
Og Acemag spurgte Jakob Tøstesen, om en ny match er under opsejling.
Bliver revanche-matchen mod Raffay til noget, og hvad med at udfordre Antonius?
"Haha. Raffay melder jo odds 3:1 op - det er vist for godt til at afslå! Overvejer at droppe kortene herover for at rense Raffay i tennis," lyder det med et smil.
"Det skulle da lige være medmindre jeg får klonket 2,5k'en," tilføjer Jakob Tøstesen.
Han formåede nemlig, hvad en lang række danskere ikke gjorde ved event #26. At spille sig videre til dag 2. 1.378 stillede op, og 189 klarede altså cuttet i den 6-handede NLHE med buy-in på 2.500 dollars. Tøstesen skal dog have arbejdshandskerne på, da han sluttede dag 1 på 144. pladsen med 28.200 i stacken. Average er 54.683.
Tøstesens bord (360) på dag 2 ser sådan ud:
1. Matthew Diehl, 53.400
2. Hugo Almeida, 23.200
3. Randy Mckay, 114.400
4. Sean Grover, 47.200
5. Jakob Tøstesen, 28.200
6. Samuel Greenwood, 23.000
Der er penge til de første 126 spillere, minimum 5.235 dollars, mens vinderen får en check på hele 689.739 dollars.
WSOP Tennis Prop-Bet vers. II: Tøstesen vs. Raffay?
Acemag.dk