Tom Dwan har ikke haft held til at gå dybt i et eneste WSOP-event, siden sit kvartfinaleexit til Gus Hansen i Heads Up Championship, det første åbne event ved årets WSOP. Men måske skal det være i event #25, som er en Seven Card Stud Hi-Low-8 or Better med buy-in på 1.500 dollars.
I hvert fald ligger han godt til i toppen på en femteplads efter dag 1, hvor 606 spillere blev til 172. Dwan har 35.500 i stacken. Der er penge til de første 56, men for en nosebleeder som Tom Dwan er målet naturligvis førstepladsen, der er 200.459 dollars værd.
Af andre store profiler overlevede Frank Kassela (nr. 12 med 32.100 chips), Mike Sexton (22/27.100), Jason Mercier (33/22.600), Scotty Nguyen (46/20.100), Thor Hansen (113/11.400), Barry Greenstein (131/8.800), Jonathan Duhamel (160/3.900) og Allen Cunningham (162/3.800).
Hævner Tom Dwan HU-nederlaget til Gus Hansen?
Acemag.dk