Theo Jørgensen i vild dagsløn 2. pinsedag

Theo Jørgensen i vild dagsløn 2. pinsedag

For de fleste danskere stod gårsdagen, 2. pinsedag, i helligdagens tegn, men ikke for Theo Jørgensen, der i den grad sikrede sig til den kommende termin.

Allerede mandag eftermiddag kunne vi berette, at dagen havde været ganske indbringende, men Theo Jørgensen fortsatte i en succesfuld aftensession, og da dagen var slut, blinkede overskuddet 55.695 dollars. Det er godt 286.000 danske kroner.

Det skete på den vanlige PLO-takst $25/$50, og profitten var nok til at blive mandagens næststørste vinder efter "PepperoniF", der lige netop rundede 100.000 dollars.

Det samme gjorde Theo Jørgensen i juni-regnskabet, der nu viser et plus i omegnen af 110.000 dollars. Dermed er han også blandt de mest vindende highstakere i juni overhovedet.
asd