Mens flere andre danske pokerprofiler allerede er landet i Las Vegas i jagten på bracelets og millioner, høster Theo Jørgensen fremragende profit på PokerStars PLO-borde med taktsen $25/$50.
Denne 2. pinsedag har Sølvræven spillet 605 hænder på denne takst, og det var rigeligt til at blive dagens næststørste vinder hos PokerStars med en profit på 37.525 dollars - godt 190.000 kr. Kun overgået af "PepperoniF" med 102.189 dollars.
Undervejs nåede Theo Jørgensen at dyste kort mod Ilari "Ziigmund" Sahamies på bordet "Medon III", og finnen nåede at smide 17.000 dollars på blot 42 minutters action. Det var dog primært "0Human0", der måtte betale, da danskeren for alvor skrabede til sig på bordet "Majuba IV".
I forvejen har Theo Jørgensen et plus på 56.373 dollars i juni, og det tal nærmer sig altså $100k. Det samlede regnskab for 2011 er plus 352.112 dollars.
Theo Jørgensen hilste kort på Ziigmund og vandt knap 200.000
Acemag.dk