Normalt spiller han PLO-taksterne $25/$50 og $50/$100, men tirsdag vovede Frei Dilling-Kjær sig for en stund helt op i $200/$400 hos Full Tilt. Det skulle blive både en meget kort og kostbar fornøjelse.
I løbet af blot 11 minutter og 19 hænder havde han nemlig tabt indskuddet på 50.000 dollars - godt 250.000 kr. Mon ikke han vender tilbage til de mere menneskelige takster, hvor han har fejret store triumfer ikke bare i de seneste dage, men hele året.
Han er således stadig i plus på måneden hos Full Tilt med 57.186 dollars, og årsregnskabet lyder på plus 334.947 dollars under nicket "dilling89".
Også Jacob "Sasuke" Rasmussen havde en mindre heldig dag på de dyre takster. Under sit PokerStars-nick "lottenice" tabte han 20.859 dollars. Theo Jørgensen var derimod mere på stikkerne, da han hev 42.387 dollars hos PokerStars fordelt på 42.387 dollars.
"PepperoniF" blev tirsdagens største vinder med 226.290 dollars, mens "L0ve2playU" blev den største taber med minus 125.312 dollars.
Dilling-Kjær gik op i takst og smed en kvart million på 11 minutter!
Acemag.dk