Selvtilliden er angiveligt helt på plads inden den om blotni dage skal stå sin prøve, når det går løs med WSOP festen i Las Vegas. Til og med d. 17. juli er der dømt jagt på omtale, prob-bets, god sushi, armbånd og millioner af dollars.
For det canadiske koryfæ, Daniel Negreanu, er sigtekornet rettet til og fokus ved at være klar på en dagligdag der hedder poker, træning, afslapning og masser af tofu i jagten på mindste endnu et armbånd.
"Næste uge er det WSOP!!!! Jeg kommer til at køre turneringerne midt over i år. Pokermæssigt er jeg mere forberedt i år efter, at have spillet mixed-games i på Aria og mit run i highrollerturneringen (100K på Bellagio i WPT Championship sikrede Negreanu en 3.plads red.). Jeg forventer lange dag, hver eneste dag de næste seks uger. Jeg skærer ned på mit P90X program ift. sidste år, men vil stadig sørge for fysisk træning undervejs. Men mit fokus vil være på at vinde og der er absolut ingen mulighed for, at det ikke vil lykkes i år," lyder det selvsikkert fra Daniel Negreanu.
Ordene minder meget om dem der også flød fra Negreanu op til sidste års WSOP. Her var der medbragt både coach, personlig kok og træner til hans P90X træning i fitnesscenteret på Bellagio uden at det havde den mindste positive effekt på filten, snarere tværtimod!
Mere nøgternt og ganske interessant er den grundige gennemgang af de fem store pokerrroms på Las Vegas førende casinoer, som han også giver sig tid til på sin seneste blog. Den gennemgang kan du læse hos fullcontactpoker.com