For blot et par timer siden måtte Gus Hansen for en stund overlade førstepladsen som årets mest vindende til Full Tilt-konkurrenten, Patrik Antonius. Men da finnen slukkede computeren kæmpede Gus Hansen videre og hev sin førsteplads tilbage.
Det var ikke dårlige resultater, der gjorde, at Gus Hansen tidligere på dagen måtte overgive den førsteplads, som han i hele 2011 har siddet solidt på. Nej, det var Patrik Antonius' storspil, som i det seneste døgn har givet en profit på 871.732 dollars - mere end 4,5 mio. kr.
Gus Hansen bevægede sig også i plus - i omegnen af $170k, da Antonius i en periode havde rundet et plus på 1 mio. dollars. Men finnen faldt lidt tilbage, og samtidig pressede Gus Hansen døgnets gevinst op i 294.628 dollars efter 851 hænder. Antonius brugte 2.185.
Dermed hentede Antonius 577k på danskeren, men da der i forvejen var 597k imellem dem, holder Gus Hansen altså foreløbigt marginalt fast i duksepladsen. Begge spillere har indtjent ca. 2,8 mio. dollars i 2011.
Gus Hansen holdt førsteplads trods Antonius-attentat på 4,5 mio!
Acemag.dk