De danske pokerspillere fortsætter de imponerende takter i PokerStars' SCOOP-serie. Også i nat spillede en dansker med om sejren, nemlig i event 8 medium, hvor 4803 spillere havde lagt et buy-in på 109 dollars.
Danske "DuckPower89" spillede sig frem til den afgørende heads up, hvor han dog måtte se sig slået af en engelsk spiller. De otte sidste spillere var dog forinden blevet enige om en deal, der i den sidste ende sikrede danskeren 44.500 dollars - 231.000 kr. Andenpladsen havde oprindeligt ellers været 56.000 dollars værd.
I den dyre event 8, en turbo NHLE med buy-in på 1050 dollars, var Morten 'Skipper-dawn' Lihn tæt på finalebordet. Hans endelige facit blev dog en 11. plads til 7.752 dollars.
Dansker i heads up om SCOOP-titel
Acemag.dk