EPT Madrid: Svensk fisketapas i Madrid

EPT Madrid: Svensk fisketapas i Madrid

Kigger man ned over nationaliteterne på de 132 overlevere fra dag 1A af PokerStars EPT Madrid Grand Final Main Event, er der tale om en blandet landhandel. Blot en nation springer ikke lige ind på nethinden. Danmark! Ikke én dansker optræder på listen over spillerne videre fra dag 1A.

Miseren understreges af, at Theo Jørgensen figurerede som en af de allerførste på listen over bustede spilllere, uden nogen bloggere hos hverken PokerStars selv eller Pokernews.com desværre har fundet det besværet værd, at fortælle hvad der kostede Theo Jørgensen turneringslivet.


Skandinavisk poker er der dog masser af. Svenskerne fører sig igen frem og har sikret sig chipleadet i kraft af David Sonelins stack på hele 275900. Den unge islænding Garbar Geir Hauksson er med som nummer seks og har endda fået følgeskab af endnu en islænding videre til mandag, mens Norge fik tre spillere videre. For David Sonelin må det være en ekstra glæde, at kunne konstatere at brormand Jonnie Sonelin også er videre. Sverige kan i alt mønstre syv spillere, inklusive EPT Københavns sejrherre Michael Tureniec videre fra dag 1A. Finsk er der også med videre i form af to spillere.

>" src="http://www.pokerstarsblog.com/ben_wilinofsky_eptgf_d1_wrap.jpg" width=226 height=339>

EPT Berlin vinderen Ben Wilinofsky kan også på spansk.

Med helt fremme som nummer tre er den unge EPT Berlin vinder Ben Wilinofsky, som sammen med PokerStars Team pro Alex Gomez, Lucien Cohen og turneringens foreløbiger runner-up Brian England udgør et stærkt felt af forfølgere.

Lyn-exit for Theo i Main Event

Theo J. et af mange store navne uden skrub på dag 1A

Udover den danske tristesse på dag 1A, så var det dagen hvor store spillere næsten stod i kø for, at komme til lige lovlig tidlig fyraften. Tom Dwan, JP Kelly, Richard Toth, Lex Veldhuis, Wille Wahlbeck, Mike 'timex' McDonald, Jonathan Duhamel, Barry Greenstein, Jens Kyllonen, Vanessa Selbst, Joe Cada og Chris Moneymaker blandt mange andre er ude før det hele rigtig kom i gang.

Top 10 chipcounts efter dag 1A - 132 af 302 spillere er videre:

David Sonelin Sweden 275900
Brian England USA 238300
Ben Wilinofsky Canada 233400
Alex Gomes Brazil 225900
Lucien Cohen France 201500
Garbar Geir Hauksson Iceland 176600
Allen Bari USA 172900
Hugo Lemaire France 172300
Nicholas Verkaik Canada 161000
Daniel Weinman USA 159000

asd