Viktor "Isildur1" Blom har ramt en god stime i SuperStar Showdown-serien. Onsdag nappede han således sin sjette sejr ud af ni mulige på PokerStars.
Ovenpå de store møder med Daniel Negreanu og Scott Palmer, var det søndag online-kvalifikationsspilleren, "Mastermixus", fra Polen, der havde æren af at møde det svenske fænomen. Og faktisk tog "Mastermixus" en tidlig føring i matchen. Blom vendte den dog hurtigt til egen fordel, og efter de 2.500 hænder havde favoritten vundet dysten med 1.279 dollars. Dem kunne han så smide i den samlede Showdown-profit-pulje, der nu er oppe på $351.486.
Den polske modstander kunne dog trods alt trøste sig med at beholde sin resterende stack fra mødet. Den lød på $13.721. Denne showdown blev i øvrigt spillet på lavere takst end normalt, nemlig $5/$10 i NLHE.
Blom sejrede knebent over kvalifikant i SuperStar Showdown
Acemag.dk