Tidligere på ugen forlød det, at ESPN aflyste sine transmissioner af PokerStars' Million Dollar Challenge og PokerStars' Big Game, men nu kan pokerfans i det mindste glæde sig over, at High Stakes Poker ikke lukker ned som følge af "Black Friday".
Det er Pokernewsdaily, der skriver, at GSN fortsat vil sende det populære poker-show.
I weekendens sending kunne man opleve, at PokerStars-reklamerne fortsatte uændret, men en talsmand fra GSN fortæller, at det ikke vil fortsætte sådan.
"Som et resultat af anklageskriftet og en gensidig aftale vil PokerStars og Full Tilt Poker undlade at præsentere reklamesponsorater, brands og annoncer i programmerne," lyder det.
Ændringerne vil træde i kraft allerede i weekenden.
Mens High Stakes Poker altså fortsætter, er det endnu uvist, hvilken skæbne Poker After Dark på sigt vil lide ovenpå "Black Friday".
High Stakes Poker fortsætter trods Black Friday
Acemag.dk