For et døgn siden var Søren Kongsgaard tæt på at sikre Danmark en FTOPS-titel med sin tredjeplads ved event 1, og den danske sejr rykkede sig endnu tættere på ved event 2.
Frei Dilling-Kjær var blandt de 619 startende i PLO-eventen med buy-in på 256 dollars, og fynboen spillede sig frem til den afgørende heads-up, hvor han desværre måtte se sig slået af østrigeren David Buetta.
Sejren var oprindeligt 30.331 dollars værd og andenpladsen 18.879 dollars, men en deal sikrede istedet danskeren 22.000 dollars.
Dermed fortsætter han sit gode spil, som i cashdelen har indbragt ham godt 115.000 dollars ved de høje PokerStars-takster alene i april.
Også event 3 blev sat i gang mandag aften, men her klarede ingen danskere sig frem til finalebordet.
Frei Dilling-Kjær tæt på FTOPS-triumf
Acemag.dk