Første uge med $100.000 buy-in Pot-Limit Omaha cash game er nu overstået.
Og medmindre pokerens 'Black Friday' betyder, at serien ikke fortsætter i næste uge, det er nemlig endnu uvist, så bliver der mulighed for, at stifte bekendtskab med et af highrollerscenens mest spektakulære unge nicks, Jared Bleznick, som med stor succes har huseret på de dyreste takster hos både PokerStars og Full Tilt Poker.
Jared 'Harrington25/10' Bleznick er spilleren og den unge komet har aldrig tidligere deltaget i et af de fjernsynsbaserede pokerpogrammer.
Men rygterne lyder på, at den unge online-haj skulle blive næste uges overraskelse til de mange Poker After Dark fans verden over.
Acemag følger naturligvis udviklingen og skulle det værste ske, at PAD som følge af aktionen mod de amerikanske pokerspillere pilles af sendefladen, så melder vi naturligvis også det op.