Full Tilt Pokers store live-satsning Onyx Cup skulle være sat i gang for første gang i Las Vegas d. 11. maj. Men ifølge amerikanske Bluff Magazine har Full Tilt Poker sat turneringsserien i bero, det sker som en konsekvens af 'Black Friday', aktionen fra det amerikanske forbundspoliti fredag mod de største pokersites rettet mod de amerikanske online-spillere. Hvorvidt Onyx Cup blot er sat i bero, eller nu er droppet helt, er der ingen klarhed over.
Det bliver også interessant og se om, og i givet fald, hvilke konsekvenser, aktionen mod PokerStars og Full Tilt får for turneringsserierne SCOOP og FTOPS XX. PokerStars næste SCOOP-serie er planlagt afviklet mellem d. 8. - 22. maj via 38 events med en samlet GTD prizepool på $45.000.000,00, mens FTOPS Main Event lokker med en GTD Prizepool på $7.500.000.