Brandon Adams har adskillige gange lokket Patrik Antonius med på et par vilde prob-bets. Langt de fleste er foregået med en kølle i hånden over 18 huller.
Denne gang gælder det så en ketcher og bedst af tre set i en runde tennis. Og denne gang var det den finske gambler, der lokkede med odds 20:1. I første omgang blev det dog 'kun' til 10.000 dollars mod 110.000 af Antonius dollars. Men efter et par genforhandlinger er pro-bettet de to imellem foreløbig endt i, at Brandon Adams sikrer sig $295.000 for en sejr, mens et nederlag koster ham 30.000 dollars.
De to mødes d. 30 maj, altså dagen inden WSOP 2011 sætter i gang.