Blot to af i alt 12 danskere formåede, at spille sig videre til dag 2 af PokerStars EPT Berlin 2011. Inden dagens sidste level lå Peter Eastgate til en topplacering, men sidste level bød på tab af chips, så den danske ex-verdensmester slutter med et stack på 110.000 chips, hvilket bestemt må siges at være mere end tilfredsstillende. Thomas Holm, som efterhånden har fået spillet sig en del EPT tours på bagen, sikrede sig også avancement til i morgen. Med en stack på 42.000 er hans muligheder bestemt heller ikke udtømte. Resten af danskerne kunne gå på stjernetræf i baren på en dag, hvor en lang række prominente navnes tyskkundskaber kun rakte til en enkelt dag arbejde på filten:
Bedste spiller for de to indledende dage blev hollandske Sander Bergsen, som i år også har gjort sig ganske godt bemærket på de dyre takster online hos PokerStars.
I alt 773 spillede havde smækket de 5500 euro på spil, så pengene ser ud som følger:
1. €825.000
2. €500.000
3. €300.000
4. €230.000
5. €180.000
6. €140.000
7. €100.000
8. €66.000
9.-10. €45.000
11.-12. €36.000
13.-14. €28.000
15.-16. €23.000
17.-24. €20.000
25.-32. €17.500
33.-48. €15.000
49.-72. €12.500
73.-96. €10.000
97.-120. €7500
Det blev farvel til Alex KP, Philip Jacobsen, Jonas 'Tulkaz' Klausen, Mudassar Khan, Sonny Sareen, Claus Bek Nielsen, Peter Jaksland og side event vinder fra EPT København Claus Uhrskov.
------------------------
Ved indgangen til dagens sidste level er Peter Eastgates stack spillet op i 135.000, hvilket rækker til en foreløbig delt tredjeplads på leaderboardet. Der er desværre intet nyt om de øvrige otte danskere. Der lyder meldinger om en shortstacked Jonas Klausen, men det eneste der er helt sikkert er, at Alex KP tidligt blev sendt på railen da han røg ind et set i damer mod KK.
Acemag følger lige op på dagen, når den er slut og de endelige counts foreligger. Forhåbentlig omkring klokken 01:00.
...........................................
Anført af Peter Easgate, stillede hele 10 danskere til start på dag 1B. Dermed har i alt 12 danskere lagt billet ind på titlen, når det hele slutter på søndag. Mens det blev til et hurtigt exit for Alex KP, så er den danske frontfigur Peter Eastgate netop meldt ind i top 10.
En top 10 der tæller meget stærke navne som Sebastian Ruthenberger, Thomas Bichon, Jude Ainsworth og vinderen fra sidste uges WPT Bratislava, Roberto Romanello.
Alex KP blev hurtig sendt ud på railen igen, mens der foreløbig ikke er noget nyt om de øvrige otte danskere som er: Philip Jacobsen, Thomas Skov, Jonas 'Tulkaz' Klausen, Mudassar Khan, Sonny Sareen, Claus Bek Nielsen, Peter Jaksland og side event vinder fra EPT København Claus Uhrskov.
Top 10 klokken 21:01
1 Aurelien Guiglini 102,000
2 Thomas Bichon 95,000
3 Jan Heitmann 90,000
4 Ramzi Jelassi 85,000
5 Salman Behbehani 76,000
6 Rupert Elder 75,000
7 Sebastian Ruthenberg 70,000
8 Jude Ainsworth 70,000
9 Roberto Romanello 65,000
10 Peter Eastgate 65,000
Acemag opdaterer naturligvis igen senere på de ni danskere.
Som optakt til dagen stillede Luca Pagano op til en snak med PokerStars: