I nat var der kø ved indgangen til PLO bordet Sordi hos Full Tilt Poker. Mystiske 'Cadillac1944' havde nemlig været et smut på tanken efter 'flyderen' kørte tør i weekenden. Fyldt med en ny beholdning højoktane dollars trillede 'Cadillac1944' igen i nat ind på de dyreste boulevarder og skabte hurtig trafikkaos. 'NoPasaran', Erick Lindgren, 'PostFlopAction', Hac 'trex313' Dang, 'FinnishNightmre'. Andreas ' Skervoy' Torbergson, 'LokoIsBack' og Scott ' UrnotINdanger2' Palmer kørte om kap i jagten på den ukendte amerikaners eftermonterede ekstraudstyr.
Cadillac1944 aner ingen hvem er. Andet end der er tale om en amerikaner, som mest af alt er ved at gøre sig legendarisk for sin evne til, at køre om kap med de hurtigste bilister i highroller-sporet og stort set altid komme sidst i mål. Historien gentog sig igen i nat, hvor Cadillac1944 også lige fik bevist, at kunden har altid ret.
Der var nemlig lagt ud på et $200/$400 bord, men to ord i chatten fra Cadillac1944 og bordet var renset for spillere på under fem sekunder:
Cadillac1944: 300/600 now
Betjeningen var i top, så sekunder senere fortsatte spillet på Sordi-bordet. Af dem der nåede med ind på de fem sæder Cadillac1944 tilbød et lift, fik både 'Hac 'trex313' Dang og 'NoPasaran' øjensynligt vinduespladserne. I allersidste hånd, blev Cadillac1944 så kørt i grøften, da 'NoPasaran' sikrede sig dollars nok til en solid forårsklargøring, da 'NoPasaran' lander et hus på floppet: