EPT Berlin begynder tirsdag, og antallet af danske deltagere vil uden tvivl overgå den lille danske skare senest ved EPT Snowfest, hvor Morten Varbæk Mortensen blev nummer 8.
EPT'en i den tyske hovedstad får endda deltagelse af selveste Peter Eastgate, der kun har spillet ganske lidt poker siden comebacket ved EPT'en i København i februar.
"Jeg har praktisk talt ikke spillet de seneste 3 uger bortset fra 2 sngs. Jeg spillede en del turneringer og sngs henover de 2 uger, jeg tilbragte i Vegas med dundrende obskurt underskud," tilføjer Peter Eastgate med et smil til Acemag.
Derfor er motivation i top hos verdensmesteren fra 2008.
"Jeg er uden sammenligning turneringens topmotiverede tyr."
Peter Eastgate rejser til Berlin tirsdag, men regner med at træde ind i turneringen onsdag på dag 1B. Turneringen har et buy-in på 5.000 euro og finder sin vinder på søndag.
Eastgate - Topmotiveret tyr i Berlin
Acemag.dk