Waliser nærmer sig vild Triple Crown

Waliser nærmer sig vild Triple Crown

I live-turneringssammenhæng rangerer WSOP, WPT og EPT som de tre mest prestigefyldte turneringsserier, og historisk set har blot to spillere formået at vinde i dem alle og nappe en såkaldt "Triple Crown".

Men søndag kom waliseren Roberto Romanello et vitalt skridt nærmere. Han holdt hjem fra spids på finalebordet og triumferede ved WPT Bratislava efter heads up mod Mayu Roca. Afgørelsen faldt, da hans 5'ere holdt hjem preflop mod AK. Sejren udløste 140.685 euro.

Det er bemærkelsesværdigt, at det blot er tre måneder siden, at Roberto Romanello strøg til tops ved EPT'en i Prag og vandt 640.000 euro. Dermed er triumferne begået i de to stater, der engang var et samlet Tjekkoslovakiet.

Hvis han også kan ramme samme topform i USA, er der mulighed for at fuldende den spektakulære "Triple Crown". Hidtil er hans bedste resultat i WSOP-sammenhæng en syvendeplads i en PLO-event. Det var i forbindelse med WSOPE i London i 2009.

Skulle han begår det fornemme hattrick, bliver han den tredje i rækken efter Gavin Griffin og Roland de Wolfe.
asd