Theo Jørgensen er efterhånden kommet fint på plads i sit nye kontor hos PokerStars. Efter en lidt skidt start har 'sølvræven fra Greve' fået indstillet chefstolen i den rette højde til de dyre borde.
I den senest opgjorte liste over de mest indtjenende spillere på verdens største site, er Theo Jørgensen at finde på en ganske fin ottendeplads. Lige under Theo J på pengelisten ligger en af de vilde unge kometer i form af Scott Palmer. Ganske symbolsk i forhold til et tjek af, hvem det er Theo Jørgensen fra kontorstolen har haft bedst styr på.
Scott 'urnotindanger' Palmer har nemlig måtte betale pænt for sine spil mod den danske pokerveteran. 974 hænder har han haft mod Theo J og det har kostet ham den nette sum af $165.045,20, hvilket sikrer ham status som Theo absolutte favoritspiller. Næste spiller på listen over spillere der har det mere end svært mod Theo Jørgensen er såmænd kometen over dem alle. Viktor 'Isildur1' Blom har foreløbig sikret Theo og familien smør til søndagens rundstykker for $124.415,90.
Andre 'tag selv spillere' for den 38-årige dansker har været 'docteurno' og 'dagunman'. De to har begge sekscifrede udgifter af deres sessioner mod Theo. I alt har de to sammenlagt tabt $219.000 til den danske Team PokerStars Pro.
En enkelt spiller har mere end nogen anden stået i vejen for, at Theo Jørgensen ikke længere endnu længere oppe på pengelisten er Gavin 'gavz101' Cochrane. Den unge englænder har tilsyneladende haft godt styr på Theo's hænder. Siden Theo's tiltrædelse på direktionsgangene hos PokerStars har Cochrane sikret sig et plus på 196.632,50 dollars for 1898 spillede hænder. Ashton Griffin og Rich 'nutsinho' Lyndaker er også to af de 'knægte', som Theo endnu ikke har fået vist hvor chefstolen står.
Acemag er på vej med Theos egen forklaring på, hvorfor han tilsyneladende har så godt styr på både Viktor Blom og Scott Palmer.