Var det noget med et sæt chips lidt ud over det sædvanlige til dit næste homegame? Så er engelske Geoffrey Parker manden du skal have fat i. Den london-bosatte juveler har nemlig kreeret et chips sæt lidt ud over det sædvanlige. Inden du skriver sættet på din kommende ønskeliste, så vær dog lige opmærksom på, at prisen er for de færreste af os.
Alle chips er i den tunge ende af spektret. Sådan at forstå, at de alle er støbt med hjælp fra 18 karats hvidguld. Alle chips er nærmest smurt til med diamanter, rubiner og safirer. 22.000 styks ædelstene i alt. Når du åbner tasken ned til de 384 chips, pakket ned i en kuffert med guldbeslag indhyllet i det dyreste krokodilleskind, ligger fire set spillekort betrukket med platin klar til at sætte de i alt over 1025 karat ædelstene i spil. $7.5 millioner dollars er prisen for det, der må være klodens ultimative chips.