Selvom han har droslet en smule ned på live-optrædenerne, så er den danske pokerprofil Jesper "Kipster" Hougaard på ingen måde tæt på at lægge kortene fra sig.
- Jeg synes faktisk, at det var sjovt at spille Unibet Open forleden, og jeg spillede jo også IPT hernede for tre uger siden, APT i Macau for et par måneder siden og DM i København, så jeg har aldrig været helt væk fra det, fortæller "Kipster" til acemag.dk men afslører samtidig at det meste af hans tid går med cashgames.
I øjeblikket er det dog Malta der trækker, hvor der er forskellige forretningsmuligheder som trækker, men det geografiske hjemsted ændrer sig en smule til sommer.
- I første omgang skal jeg bo her indtil 1. juni, så tager jeg hjem og herefter til USA til sommer. Hvorvidt jeg skal tilbage til Malta efter sommerfeiren, har jeg endnu ikke besluttet, lyder det fra den tidligere bordtennishaj.
En ting ligger dog fast. Hougaard er klar til World Series of Poker Main Event, og går optimistisk til turneringen.
- Jeg spiller helt sikkert Main Event. Jeg har jo en fin statistik at forsvare, lyder det med et smil fra Kipster, som sidste år blev nummer 108 i verdens største turnering.
Kipster: Forsvarer fin WSOP-statistik
Acemag.dk