Er XWINK en Full Tilt opfindelse?

Er XWINK en Full Tilt opfindelse?

Man skal læse meget før øjnene popper ud. Omvendt alt godt kommer fra USA. Især hvis man spørger amerikanerne selv. Så er man til konspirations-teorier, så er der heller intet som når amerikanske eksperter ud i den slags går i gang. Slet ikke den selvbestaltede slags på diverse poker fora!

I de tråde XWINK har skabt på poker fora i støvet af sit orkanagtige raid hos Full Tilt Poker er der mere end én bruger, der er overbevist om, at XWINK blot er en robot eller en spiller a la 'The Stig' fra verdens mest sete bilprogram, det engelske Top Gear. Kun skabt for at få omtale og action tilbage Full Tilt Poker på den flade, hvor Full Tilt Poker ellers altid har været konkurrenterne fra PokerStars overlegne.

Det har nemlig knebet en del med action på de dyreste takster. PokerStars signing med Isildur1 har nemlig vist sig at være mere end en kortvarig genistreg. Trods den officielle afsløring af Viktor Blom som spilleren bag verdens mest kendte pokernick, så har det intet betydet for den hype, der til stadighed omgærder Viktor Blom. Aldrig har der været så meget gang i de dyrere takster hos PokerStars, som siden Viktor Blom blev døbt og konfirmeret ind i Stars-familien.

Det er den kendsgerning, der så nu har sat gang i konspirationsteorierne blandt de mest skeptiske, eller paranoide pokertrollere rundt omkring. Den bedste teori vi har læst os til går ud på, at der skulle være udfærdiget en form for arbejdsskema som er delt ud mellem Gus Hansen, Ivey, Durrrr, Ferguson, Antonius og Lederer. Ifølge det, skal de så på skift logge ind som 'XWINK' og spille mod de øvrige, efter i forvejen opsatte parametre, så der er garanti for action og mega-pots døgnet rundt.
Det faktum, at XWINK først dukkede op hos UB.com, kommer man ligesom ikke ind på.
 
Nu er der ingen videnskabelig evidens for sammenhængen mellem for megen indtagelse af joints og kemiske forlystelsessubstanser, men mon ikke brugerne af disse stimulanser er overrepræsenteret i gruppen af konspirations-teoretikere på verdens pokerfora?!

asd