Den finske highroller Patrik Antonius endte i momentum i dagens lange duel mod "XWINK". Det kunne dog ikke ændre ved, at sidstnævnte var ovenpå beregnet på de seneste 24 timer.
Her er det nye pokerfænomen stadig den bedste, men dog kun med et overskud på 285k. Han nærmer sig 2 mio. i overskud for måneden. Antonius sluttede dermed dagen i minus. Han fik dog reduceret tabet til 135k.
Kl. 12:05
Det nye online poker-fænomen "XWINK" har haft endnu et fremragende døgn, og denne gang er det i særdeleshed gået ud over finske Patrick Antonius.
De to spiller netop nu mod hinanden ved et PLO $500/$1000-bord med Antonius som den indtil videre store taber i de seneste 24 timer. Han har samlet tabt knap 400.000 dollars i skrivende stund, og langt de fleste dollars er strøget ind på "XWINK"'s bugnende pokerkonto på Full Tilt.
"XBLINK" forsøger da også at smede, mens jernet er varmt. Han har spillet mere end 3.000 hænder det seneste døgn og har derved vundet mere end 600.000 dollars.
Dermed passerer han også et plus på 2 mio. dollars for måneden. Han er den klart mest vindende i marts.
Du kan følge deres igangværende dyst på Full Tilt Poker bordet "Windsford".
Antonius fik det sidste ord mod XWINK (opd. 14:10)
Acemag.dk