Tony G er 'pissed' på NBC og manden'bag NBC HU Championship, Mori Eskandani.
Da de 64 navne til den forgange uges NBC Heads Up Championship blev annonceret, manglede der et helt specielt navn. I hvert fald hvis man spørger Tony G!
"There is clearly something rotten in the state of Denmark," med henvisning til shakespeares berømte citat, indleder Tony G. i sin nye blog et frontalangreb på NBC og chefen bag deres HU Championship. For fjerde år i streg er Tony G. blevet forbigået i udvælgelsen af spillerne til turneringen.
Harmen kanaliseres ud på Mori Eskandani. Han er manden der står for udvælgelsen af de 64 spillere, og Tony G angriber ham for at være 'old school', nepotistisk og konservativ i sit valg af spillere. Tony G skyder med skarpt på de øvrige pokerprogrammer Mori Eskandani ellers er involveret i. De er så kedelige og ligegyldige, at Litaueren med de mange dollars bag sig, nu alvorligt overvejer selv at gå i lag med produktionen af seer-værdig poker.
I givet fald, så bliver der tale om det bedste pokershow på tv verden hidtil har set. Igen, hvis man spørger Tony G himself.
Acemag skal være de første til at hilse lidt kærkommen konkurrence til de etablerede shows velkommen. Hvad der har været vist af eksempelvis High Stakes Poker i denne sæson, har bestemt ikke været specielt intenst, humoristisk eller revolutionerende!
Læs hele Tony G's seneste blog her