Danmarks Pokerdronning med ny stil og ny aftale

Danmarks Pokerdronning med ny stil og ny aftale

Løs, varieret og tricky!

Danmarks Pokerdronning, Pernille Ravn, har indgået en ny aftale med Betsson, som hun fortsat skal repræsentere ved turneringer i Danmark og i udlandet. Pokerdronningen melder samtidig klart ud, at hun vil fortsætte den nye spillestil, som gav hende 24.-pladsen ved EPT'en København – mere løs, varieret og tricky.

For et år siden vendte Danmarks Pokerdronning, Pernille Ravn, tilbage til Betsson, som i 2006 gav hende både titel og pokerkarrierens første sponsorat. Nu er parterne blevet enige om at forlænge aftalen.

"Pernille er en dygtig pokerspiller. Det har hun netop bevist igen med den flotte placering ved EPT'en i København. Pernille repræsenterer tillige pokerspillet på ypperlig vis, og hun får masser af positiv omtale. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at hun fortsætter med at være Pokerdronning i Betssons rige, og vi glæder os til at give vores spillere mulighed for at spille mod Pernille online," fortæller Jesper Mortensen, Country Manager for Betsson Danmark.


Pokerdronningens næste store turnering bliver GSOP i Sevilla, som spilles fra den 12. april 2011. Alle interesserede spillere har i øvrigt mulighed for at kvalificere sig til turneringen hos Betsson.

Fra tight til tricky
For Pernille Ravn markerer den nye aftale med Betsson også begyndelsen på en ny fase i hendes pokerkarriere. Hidtil har hun haft ry for at være en 'tight' spiller, der tålmodigt afventer de gode hænder. Men den nye stil og det gode resultat ved EPT'en i København er et kontant opgør med det image.

"Gennem en længere periode har jeg arbejdet med at udvikle min spillestil. I Købehavn begyndte mit hårde arbejde at bære frugt, da et mere varieret og 'tricky' spil med mange flere moves bragte mig til en 24. plads. Jeg glæder mig til de kommende live-turneringer og ikke mindst GSOP i Sevilla, hvor jeg endnu engang skal repræsentere Betsson ved pokerbordene," fortæller Danmarks Pokerdronning, Pernille Ravn.

Pernille Ravn blev kåret til Danmarks Pokerdronning af Betsson tilbage i 2006. Den nye aftale med Betsson er hendes 6. år på kontrakt som pokerspiller. Hun deltager fortsat i kun i udvalgte turneringer, så hun kan passe sit fuldtidsjob som marketingschef i Messecenter Herning. 

Acemag ønsker Pernille og Betsson tillykke med den nye aftale.


asd