Kongsgaard sikrer sig fin gevinst i Scandics GSOP Event 1

Kongsgaard sikrer sig fin gevinst i Scandics GSOP Event 1

Selv om den daglige hjemmebane hedder Full Tilt Poker, så befinder Red Pro Søren Kongsgaard sig for tiden også glimrende på fremmed grund. Scandics søndagstour har været ganske indbringende for Kongsgaard i 2011. I nat blev det til endu et finalebord for Søren Kongsgaard. Under sit nick 'KONGE1001' blev det til en velspillet fjerdeplads og 24595 dollars for godt 11 timers filttrimning hos det danske pokersite. Det var i det indledende GSOP Event at kongen fik en fin begyndelse for ugen. Så er der lidt ekstra at fodre flyttemændene med. Søren Kongsgaard har nemlig pakket sit habengut ned, og er - tilsyneladende ganske frivilligt - flyttet fra varmen og middelhavets fristelser på Cypern - tilbage til et forårshungrende Danmark.

Også danske ' BunkerBjarne' fik en sjat dollars med i seng. 12.979 fik han med sig fra finalebordet som nummer seks af de 2537spillere der stillede til start.
asd