For ikke mindre end to år siden blev Durrrr-challenge konceptet søsat hos Full Tilt Poker. Og bortset fra en dengang ukendt komet ved navn 'Isildur1', var der ikke noget der kunne trække railere, som spillene mellem Tom 'durrrr' Dwan og Patrik Antonius.
Men mens minderne er det eneste der er tilbage af 'Isildur1's raid mod tinderne og hans endeligt mod Brian Hastings - og hans kumpaner, så er der stadig liv i de to udfordringer mod 'durrrr'. Liv er måske så meget sagt, og mest ment som, at her to år efter er der stadig ikke fundet en vinder af matchen mellem 'durrrr' og Antonius. Heller ikke den anden challenge med Daniel 'Jungleman12' Cates som udfordreren har der været liv i siden sidst på efteråret sidste år.
Det til trods, så er der nu en ny 'durrrr-challenge på vej. Denne gang er der dog åbnet op for alle spillere. I form af en promo indledte Full Tilt Poker i lørdags tilbuddet til enhver med drømmen om en dyst mod en af verdens allerbedste spillere. Et specielt 'durrrr challenges leaderboard' skal afgøre hvem der får chancen for, at rykke op til 1.5 millioner dollars ud af 'durrrr' på fire HU SNGs med en værdi af 375.000 dollars stykket.
Ny Durrrr-challenge annonceret
Acemag.dk