Partouche-snyder sagsøger arrangører

Partouche-snyder sagsøger arrangører

For Søren Kongsgaard var nyheden om Ali Tekintamgac' udelukkelse fra finalebordet ved Partouche Poker Tour en velkommen nyhed, da de betød et betydeligt hop i den garanterede gevinst, men for den tyske hovedperson er sagen endnu ikke slut.

Tekintamgac sagsøger nu arrangørerne bag Partouche Poker Tour for 1,5 millioner euro baseret på sin eventuelle finalebords-gevinst og den skade hans omdømme har lidt i sagen.

De franske myndigheder har nemlig aldrig retsforfulgt tyskeren med de tyrkiske rødder, og Tekintamgac mener derfor at de mangler beviser for, at han har snydt.

Ledelsen bag Partouche Poker Tour udelukkede sidste år Tekintamgac fordi de mente, at han havde fået informationer om modstandernes kort ved hjælp af falske bloggere i pokerrummet. Ikke overraskende benægter den kontroversielle gambler dog alt, og har i stedet sendt sin advokat til bordet.

- Min klient blev aldrig afhørt af de franske myndigheder, udtalte Tekintamgac's advokat Filiz Tinas, og tilføjede.

- Han har rigtig gode chancer for at vinde.
asd