For dem der har fulgt Jesper "Kipster" Hougaards fodboldpassion gennem årene er det ingen hemmelighed, at den stærke pokerpro holder med Brøndby IF. Det var derfor ikke uden en vis glæde, at "Kipster" efter FC Københavns 0-2 nederlag mod Chelsea fandt tid til at update sin Facebook-status.
- Dame N'Doye, Jesper Grønkjær og Oscar Wendt... Slut med Rubin og Rosenborg, velkommen til europæisk top fodbold. Her har i absolut intet at gøre, skrev Hougaard og fik lynhurtigt en længere debat op at stå.
Pokerentusiasten Dan Rachlin var hurtigt på banen med et forsvar for de forsvarende danske mestre.
- Wauw der gås i små sko hr. ellers stor i slaget. Jeg mener at erindre, at vi i den indledende CL pulje ellers ved flere lejligheder viste, at vi sagtens kan være med. At vi ikke havde formen fra efteråret i aftes, kunne alle med blot antydningen af fodboldforstand til gengæld godt få øje på.
Et indlæg som Hougaard besvarede med følgende svada.
- FCKs CL eventyr har sikkert været sjovt at følge og med de gode resultater så har en vis portion overkådhed sikkert sneget sig ind. Faktum er at FCK har været svineheldige. Først med at snige sig forbi BATE, så Rosenborg's stolpe ud ti...l 3-0 på Trondheim, og ikke mindst den blødeste gruppelodtrækning man kan tænke sig. Kampform eller ej, Ståle har helt sikkert ikke sendt et uforberedt hold på banen. At de sidste par 2-3% skarphed har manglet, skal altså holdes op imod et kriseramt Chelsea der ikke har været dårligere i 5 år som i ro og mag sendte rockstjernen Wendt og de andre danske "superstjerner" på porten. I øvrigt foran 40.000 forbløffende tamme danske tilskuere. Flot at i har kunne gå på vandet i en halvsæson, velkommen tilbage til virkeligheden.
Herefter kom Theo Jørgensen på banen med et indlæg om små sko og fik i sidste ende "Kipster" til med et glimt i øjet at erkende, at han var klart farvet, lidt skadefro og afgjort misundelig.
Kipsters FB-update skaber debat
Acemag.dk