Philip Jakobsen: Stjernerne er velkomne på mit bord

Philip Jakobsen: Stjernerne er velkomne på mit bord


Philip Jakobsen: Har ikke noget imod 'dødens bord' i dag

Er det blot hans livs heater – eller er der virkelig er krudt i pokergenet? Den unge live-komet Philip Jakobsen diskuteres heftigt blandt pokerfans herhjemme. Dobbelttriumf ved Malmø Open, bedste dansker ved EPT Deauville og sidste uge nummer 12 ved WPT NDC Paris. Resultaterne på det seneste er ikke til at komme uden om.
At Philip Jakobsen er i besiddelse af en hel del af de ingredienser der åbner op for forventninger om meget mere, er uomtvisteligt. I dag får han muligheden for, at vise evnerne og talentet for poker frem på hjemmebane, når han klokken 12:00 sætter sig til bords ved dag 1B af EPT København.

"Jeg glæder mig rigtig meget til i dag. Og naturligvis giver den seneste tids gode resultater forhåbninger om, at jeg kan gøde det godt her i København også," indleder Philip Jakobsen om egne forventninger til EPT'en.

- Nu er der vel knap så mange saftige spots i EPT København, som ved EPT Deauville og WPT NDC Paris?

"Nej, det er der nok ikke. Men det gør jo bare udfordringen endnu større. Det ændrer ikke på min spillestil. Det er som det altid er; jeg spiller bordet som det nu engang er læst af mig. Tager tingene hånd for hånd, og så er det ligemeget om det er stjerne-spillere eller ukendte ansigter jeg sidder i hånd med," fortsætter Philip Jakobsen.

Og han er heller ikke ubekendt med EPT Købehavns ry, som en af de sværeste på touren. Men muligheden for at sidde til bords med de allerbedste hilser han blot velkommen.

"Som alle andre vil jeg da gerne have et bord fyldt med soft-spots. Men omvendt, så ville det egentlig også være fint med et bord, hvor jeg er oppe mod de allerbedste. Det vil da blot være en endnu en udfordring. Så cheferne er da velkomne på mit bord," erklærer Philip J.

- Og lige til sidst – med den succes du har oplevet på filten, hvad så med karrieren som professionel golfspiller. Er pokeren begyndt at friste som primære target?

"Det ved jeg ikke. Skal jeg være mangemillionær, så ser det da lige nu ud til, at mine chancer er større i pokeren end på greens. Og jeg vil da nok også spille en del flere events i løbet af 2011 som en følge af de resultater jeg har haft. Men golfen er stadig det vigtigste, selv om succes'en da sætter gang i tankerne," slutter Philip Jakobsen af.

Philip Jakobsen bliver en af de danskere vi følger tættest via Poker Live blog i løbet af dag 1B.





asd