Den unge amagerkanske tour-chef Mickey 'Mement_mori' Pedersen var lige ved og næsten i nattens FTOPS Event 41. Med buy-in på $109 var der sat små 10 timer af til en gang Rush NL HE med rebuy.
Mickey Pedersen lå med 65 spillere tilbage fremme i top 3, men et slemt sug kostede Mickey P. næsten 4/5 af stacken. Så måtte der igen arbejdes med short-stack strategier, og hurtigt efter havde Mickey P doblet. En god time senere havde Mickey plads mellem de sidste 11 spillere som spilleren med næstflest chips, men så gik den desværre ikke længere. Hæderlige $6.588.80 fik danskeren dog med sig for den 11. plads, der indikerer en godt spillende 'Mement-mori' op til den kommende uges EPT København.
En del af overskuddet fra Event 41 røg dog i det $2000 dyre Event 40 6-hånds deep-stack NL HE, hvor det ikke lykkedes Mickey P. at spille sige videre til dag 2. Her var Mickey ellers også fint fremme i top 10 efter et par timers spil, men blandt andet hårde dyster mod dagens afsluttende amerikanske chipleader, LeonP, kostede undervejs. Heller ikke Team Titan Pro Jonas 'Klausen' Klausen, Martin 'vmnielsen' Nielsen, 'Sirocko', Allan 'Sifosis' Bække, 'Milanoz', Thomas 'Snowking/ReloadPlz' Nielsen, Dennis 'dazzy' Plejdrup eller 'dilling89' formåede at komme videre til søndagens endgame.
I aften er der dømt FTOPS Main Event. 2082 gange de 640 i buy-in er allerede betalt i form af multi-entry af en lang række stjernespillere. Der 3 millioner i GTD Prizepool, men fortsætter tendensen fra de tidligere multi-entry Events, så bliver der tale om den største Prizepool i FTOPS historie. Søndagsbloggen holder dig naturligvis opdateret med udviklingen i Main Event i nat.