Intet kan ændre Jakob Tøstesen status som rendyrket cash-chef. Heller ikke selv om det skulle lykkes den unge fynske cash-specialist, at besejre al modstand i den kommende uges EPT Købehavn.
Trods det faktum, at Jakob Tøstesen hev både en sjetteplads hjem ved sidste års DM, og det efter han kun blev overgået af Mads Wissing ved WSOP Main Event, hvor Tøstesen sluttede som nummer 40, så er og bliver cash-delen Jakob Tøstesen primære arbejdsområde. Kun når en live-tour kan kombineres med mange danskere, vennerne, ferie og anden form for jovialitet, dukker cash-chefen op til tag-fat med tour-cheferne.
Og EPT København bliver Jakob Tøstesens første live-stop i år. Og Jakob er også tændt, før det går løs.
"Det er klart :-) Jeg har god succes i min daglige grind for tiden, så det satser jeg på at overføre til EPT Købehavn," indleder Jakob Tøstesen snakken med Acemag.
Og set i forhold til antallet af tours og specielt resultaterne du spillede hjem sidste år, så er der lidt at leve op til, formoder jeg?
"He he, ja der var jeg vist meget godt kørende :) har for eksempel ikke spilllet en online tour i over et år, så det er altid meget sjovt at prøve noget nyt."
Og Jakob Tøstesen er fortsat ubetinget cash-gamer, selv om han står med et EPT trofæ i hånden om en god uges tid?.
"Er det ikke Danske Bank, der siger noget i retning af, at man skal gøre det man er bedst til?! Så jeg må vist hellere holde mig til mit cashgame."
Men du kan jo ikke løbe fra, at du har vist store evner i live-tours også?
"Nu har jeg spillet så få tours, at det nok vil være særdeles fladpandet at tilskrive resultaterne skills - jeg har nok haft heldet på min side i flere situationer. Og jeg satser da på det fortsætter her i 2011."
Møder du op med en strategi for dag 1?
"Jeg møder helt klart op med en strategi. En strategi som måske adskiller sig lidt for flere af turneringschefernes, men jeg føler helt klart, at det er det helt rigtige for mig!"
Og den går ud på?
"Ha ha det kan jeg desværre ikke give mine konkurrenter indblik i," slutter den unge fynbo hemmelighedsfuldt.