Jeremy Johnson fra Utah er under anklage for via sine selskaber at have snydt forbrugere for i omegnen af $275 millioner. Han udbød en række falske tjenester, hvor de som signede op månedligt fik trukket gebyrer på deres kredit-og betalingskort for værdiløse tjenester. Johnson og hans advokater benægter disse beskyldninger.
Hvad Johnson imidlertid ikke benægter er, at han har ludomaniske tendenser, og han i flere omgange har tabt millioner af dollars i Las Vegas. Derudover oplyser Full Tilt Poker, at Jeremy Johnson under nicket, 'ginette22', fra april til oktober sidste år tabte ikke mindre end $1,536 millioner.
I retten svarede han dog, at han ikke anså sit pokerspil for at høre ind under hans sygelige trang til at gamble: "No. I played poker online. ... There's a difference."
Nosebleeder afsløret som storsvindler
Acemag.dk