Hvem kan stikke en kæp i Gus' lykkehjul. Tom 'durrrr' Dwan kunne ikke. Som vi tidligere skrev i dag, så fik Gus Hansen kæmpet sig tilbage mod Scott 'Urnotindanger2' Palmer, da de to kolliderede på PLO Cap $500/$1000 bordet Mods hos Full Tilt i nat. Efter at have været nede med over $200.000 lykkedes det for Gus at returnere mere end 150 kilo tilbage til hans egen konti, hvorfor sessionen mod Palmer 'kun' sluttede med et minus på $49.551.
Læs også: Spritny ukendt svensker knuser Jungleman12
Forud for kampen mod Scott Palmer havde Tom 'durrrr' Dwan forsøgt at være den spiller, som for alvor kunne give Gus en over nakken. Det tog så kun 60 hænder, så måtte en blødende 'durrrr' resignere med et tab på $77.982. Som en lille appetizer til en god lang dag, vågnede Gus så op til 12 spillede hænder mod en ukendt modstander. Og værsgo, igen klikkede kasseapparatet lystigt i danskerens favør. De 12 hænder genererede en indtægt på $59.996 og dermed er det atter en dag med Gus i toppen af de sidste 24 timers leaderboard for highrollerne. En dygtig akademisk mellemleders årsløn på $118.209 er der kommet ind på kontoen for flex-jobberen hos Full Tilt Poker det seneste døgn.
Der er måske, udover at variansen endelig flyder Gus' vej igen, to gode bud på hvorfor Gus har fået fat, som han har. Den ene hedder flere, men kortere sessioner. Det ser nemlig umiddelbart ud som om, at Gus Hansen vælger at trække vejret oftere, hælde grøn the på adrenalinen og undgå tilt-genets forræderiske natur.