Hvem kan stoppe Gus Hansens millionmarch?

Vi er nået til den daglige succesrapport om Gus Hansen. Allerede i januar var han den største vinder på de dyre takster, men da var sejren ganske kneben foran blandt andre "Urindanger"og Patrik Antonius.

Nu er Gus Hansen på vej til at blive månedens vinder i februar, men meget mere suverænt. I januar lød overskuddet på 900.000 dollars, men på februars første ni dage lyder profitten på 1.260.152 dollars. Månedens næstbedste, "Bttech86" præsterer et regnskab på "blot" $400k.

Dermed nærmer The Great Dane sig et overskud på året, der lyder 12 mio. kr. Status i dollars er 2.165.004! Og så har vi endda ikke medregnet månedens tiende dag, der endnu ikke er afsluttet. På nuværende tidspunkt har Gus Hansen vundet $41k i de seneste 24 timer ifølge highstakesdb.
asd