Den store danske pokerprofil fra Odense, Jonas Klausen, viste i nat, at han tilhører landets bedste turneringsspillere. 3291 spillere betalte 322 dollars for at deltage i No Limit Hold'Em-Rush-eventen ved FTOPS event 3, og da blot én var tilbage tirsdag morgen, var navnet "Klausen".
Heads-up'en var et skandinavisk anliggende, men svenske "MichaelTureniec" måtte heldigvis se sig slået, og Jonas Klausen scorede dermed 182.650 dollars. Det svarer til 1.004.629 kr. og kan altså lige netop bære prædikatet milliontriumf i dansk mønt.
Også i event 4 var Klausen med fremme, og han blev nummer 66 ud af 1.246 startende. Det gav 2.741 dollars. Her blev Frederik "KAFFEPUNCH" Brink bedste dansker med 3239 dollars for 48. pladsen.
Stort tillykke til særligt Jonas Klausen. Vi forsøger naturligvis at få en kommentar fra den fynske triumfator.
Jonas Klausen i FTOPS-million-triumf
Acemag.dk