Meget har vi set her på redaktionen, men Mickey 'Mement_mori' Pedersens nyeste profilbillede på hans facebook er af en helt særlig karakter. Der er nemlig et screen-shot, af en typisk dag på kontoret for Mickey P., når der skal trawles dollars i land i et hav af turneringer. Hvis Mickey 'Mement_mori- Pedersen skulle trække sig fra pokeren på grund af stress, så har vi fundet den mest sandsynlige årsag:
'Det' jo sygt det der...' lød den første kommentar, da billedet af Mickey 'Mement_mori' Pedersen bordopsætninger blev vurderet.
Mickey P. er ellers noget af det mest jordnære, når man møder ham til diverse live-events, men i i disciplinen multi-tabling er gutten fra Amager, da vist fra en helt anden verden. Billedet af det store misk-mask af turneringsborde, som nu pryder Mickey P's facebook-profil, har da også afledt en hel del sjove kommentarer fra kolleger og venner verden over.
Mickey Pedersen var før pokeren kom ind i billedet en særdeles effen gamer i diverse online-spil, og han mener selv, at det er herfra han har evnen og træningen i, at overskue og styre det vanvittige antal borde på én gang.
Det var til Acemag.dk at tour-specialisten i sin tid afslørede, at han helst holdt sig til max 30 borde af gangen.
Det kan derfor undre, at han overhovedet kan holde sig vågen til at spille på kun ét bord af gangen – live. Men trods et bittert og noget uheldigt exit fra EPT Deauvilles Main Event, så er danskeren fint med, når dag 2 af et €1600 side-event senere i dag går i gang.
"Made day 2 of the 1600 side event. 56 left and 24 pays. I have 75k and avg is 55k, 117k for first," meldte Mickey Pedersen op inden det var tid til søvn i Deauville.