Tidligere på måneden udtalte pokerens grand old man Doyle Brunson, at han overvejer at flytte fra Las Vegas til Californien, da der alligevel ikke er ret mange high stakes spil at finde i hverken Bobby's room på Bellagio eller nogle af de andre såkaldte high stakes pokerrooms på Mirage eller Binion's Horseshoe. Nu bekræfter Phil Ivey overfor Pokerlisting, at de store high stakes spil er på vej væk fra Las Vegas.
En større og større del af nosebleed high stakes spillet foregår nu online og flere af high-stakes hajerne tager gerne til f.eks. Macau for at spise fisk i form af asiatiske forretningsfolk.
"Der er stadig high stakes spil i Vegas," udtaler Ivey. "Bare ikke så mange, som der burde være. For fire-fem år siden kunne man regne med spil fire til fem gange om ugen. Nu er der vel et eller to"
Phil Ivey har tidligere slået sine folder på Larry Flynt's Hustler Casino i Los Angeles, og vil ikke have noget imod, at spille de store spil i " The Golden State" igen. "Jeg elsker Californien, så hvis de begynder at spille high stakes derude, så er det der, hvor jeg vil være," siger han.
Ivey, der allerede har bevist, at han er villig til at flyve verden rundt for at finde high-stakes action, kan sige det samme om stort set alle andre steder i verden. "Hvor der er action, der er jeg" griner han og tilføjer, "vi må se hvad fremtiden bringer".
Ivey: High Stakes Games på vej væk fra Vegas
Acemag.dk