Det kan være forbundet med døden, at kalde sin tabende pokerspiller af en mand, for en svækling og kujon. Den tragedie udsatte hustruen Gina Lew sig selv for, da hun skældte ægtemanden hæder og ære fra, efter han gik til bekendelse og indrømmede, at han havde mistet deres fælles opsparing på $20.000 dollars, på spil ved de grønne borde på Renos casinoer.
Det var øjensynligt mere end Samuel Powshing Kung kunne magte i øjeblikket. For få minutter senere var han ikke blot broke, men også morder. I raseri over de 'hårde' ord fra konen, kvalte han hende i affekt.
Minutter senere ringede han selv til den lokale politistation i Reno i Nevada med ordene: "Jeg har lavet noget slemt. Jeg har slået min kone ihjel".
Tragedien sender nu med høj sandsynlighed den pokerspillende ægtemand bag tremmer for resten af livet.